Hvad er LED strips?

LED strips (eller LED bånd på dansk) er en række meget små LED-pærer, som er monteret på et selvklæbende bånd. Båndet er meget fleksibelt og kun omkring en centimeter bredt og kun få millimeter i tykkelsen. Dermed kan det opsættes næsten hvor som helst.

Ledningsforbindelser og nødvendig elektronik er integreret i selve båndet, så det skal blot tilsluttes en strømforsyning i den ene ende for at virke.

hvad er led strips

Hvad er LED?

LED strips er naturligvis interessante, fordi de udsender lys i hele båndets længde. De små dimensioner og det høje lysudbytte er gjort muligt ved hjælp af moderne LED-teknologi. Almindelige gløde- og halogenpærer virker ved, at en metaltråd opvarmes og bliver rødglødende. Det udsender lys, men afgiver naturligvis også store mængder varme. LED-teknologien er meget smartere. Her er der nemlig ikke noget, der skal opvarmes, og det giver flere fordele. Først og fremmest bliver det muligt at lave pærerne meget små, og det udnyttes ved konstruktionen af LED strips.

En anden stor fordel er, at eftersom der ikke genereres varme af betydning, spares der rigtig meget strøm. Gennemsnitligt betragtet sparer man op mod 80 % strøm ved brug af LED-teknologi, og det kan mærkes på elregningen. LED strips er ikke helt ligeså energieffektive som regulære LED-pærer, men det er tæt på.

Køb dine LED-produkter online

Flere og flere produkter kan med fordel købes online, og det gælder ikke mindst LED-produkter, som hverken vejer eller fylder meget, og derfor kan sendes billigt med posten. Udvalget af LED-produkter er nemlig langt større i onlinebutikker. Er du på jagt efter LED strips eller andre LED-produkter, kan vi i al beskedenhed anbefale os selv. Vi har valgt denne niche, og er specialister på området. Det betyder, at vi kan skaffe kvalitetsprodukter hjem til en attraktiv pris. Finder du ikke det, du søger, er du velkommen til at kontakte os. Måske har det forputtet sig i de mange kategorier, og ellers kan vi måske kan vi skaffe det hjem til dig.

Markedet byder dog også på andre professionelle leverandører af LED-produkter, og vi kan blandt andet anbefale butikker som SHOPLED eller LEDproff, som begge er kendt for et meget stort udvalg af kvalitetsprodukter.

For overblikkets skyld finder du nedenfor en kort gennemgang af vores mest populære produkter. Det skulle gerne give et hurtigt overblik, men du er naturligvis også velkommen til at browse lidt rundt i produktkategorierne, og se på mulighederne.

LED strips, også kendt som LED bånd

LED strips - Mange bruger den engelske betegnelse ”LED strips”, men vil man holde sig til dansk, er ”LED bånd” nok den mest korrekte betegnelse. Uanset ordvalget er der naturligvis tale om ét og samme produkt. LED strips fås i utallige varianter, både med hvidt lys i forskellige farvetoner og i farver. Det er også muligt at få LED strips, der kan fjernbetjenes og skifte farver.

LED lysskinnen er et miniarmatur

LED lysskinne - armaturer er meget brugt, om end måske fortrinsvist i kontorer, institutioner og virksomheder. De fleste armaturer er store og klodsede, og egner sig ikke specielt til hyggelig indretning i hjemmet. LED har dog den fordel, at selve lyskilden næsten intet fylder, og derfor er det i dag muligt at lave LED lysskinner, som er en form for miniarmatur. Med en højde på blot et par centimeter egner det sig fint til private hjem, hvor det hverken dominerer eller skæmmer. Lysudbyttet er til gengæld lige så højt som for traditionelle armaturer. LED lysskinner har også den fordel, at de har indbygget strømforsyning og kan tilsluttes direkte til 220 Volt. Det sparer både penge og tid til opsætningen, som også kan udføres mere diskret.

LED strip 12V er den mest udbredte variant

LED strip 12V - LED strips fås i flere varianter med hensyn til spændingskravene. I handelen fås visse steder 24 Volts udgaver, og det er også muligt at få LED strips, der kan tilsluttes direkte til 230 Volt. Mest udbredt er dog 12 Volts typen, og det er da også her, du finder det største udvalg af farver, længder og kvaliteter. Fordelen ved at arbejde med 12 Volt er naturligvis, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko forbundet med arbejdet. Ulempen er til gengæld, at du har brug for en 12 Volt strømforsyning. Heldigvis er sådanne strømforsyninger forholdsvis billige, og selve LED strip’en er som regel også billigst i 12 Volts udgaven.

LED strip 230V er mere robuste i udførelsen

LED strip 230V - Hvis du er typen, der foretrækker ”Plug and Play” uden alt for mange besværligheder, kan du overveje at benytte LED strips til 230 Volt. Her slipper du for at skulle lodde og skrue, idet produktet leveres med færdige stik, lige til at koble sammen. Bemærk, at der kræves et særligt 230 Volt stik, som skal tilkøbes. Et enkelt stik kan dog trække op til 100 meter LED strip, og kommer ligeledes med færdige stikforbindelser, der kan klikkes sammen uden brug af værktøj. LED strips til 230 Volt er mere robust udført end lavvolts-udgaverne, og tåler uden problemer opsætning udendørs. Det er derfor det ideelle valg, hvis du eksempelvis har brug for belysning til havegangen eller ønsker at skabe dekorative effekter udendørs.